Magasinet

Årgang 2009

Årgang 2008

Årgang 2007

Årgang 2006

Årgang 2005

Årgang 2004

Årgang 2003

Artikler

Tricks

Fotokonkurrence

Hundeskole

Undervisere

Aktuelle kurser

Weekendkurser

Foredrag

Enetimer

Adfærdsbehandling

Klikkercamp

Debatforum

Uddannelser

Klikkeruddannelse

Instruktøruddannelse

Adfærdsrådgiverudd.

Om klikkertræning

Litteratur

Links

Profil

Vores hunde

Kontakt

Tilbage til forsiden

Gi' en skærv!

<< Tilbage til tricks oversigten <<

 

Ann Lisbeth Jeppesen synes, det er en spændende udfordring at arbejde med en hund, som ikke er en udpræget ”lydighedshund” - og har kunnet konstatere, at malamutter faktisk kan andet end at trække en slæde! Her viser Shila på 5 år en af de øvelser hun har lært.

 

Øvelsen går ud på, at hunden på signalet ”Ska’ jeg gi’ en skærv?” / ”Ska’ jeg gi’ et bidrag?” (eller andet) går hen og henter en bøtte, som står placeret et eller andet sted i nærheden, kommer hen til ejeren og sætter sig med bøtten i munden foran ejeren, som derefter lægger en godbid i bøtten. Hunden skal beholde bøtten i munden, mens godbidden lægges i, og på signalet ”værs’god!”, må hunden sætte bøtten på gulvet/jorden og spise godbidden fra bøtten.

 

Indlæringen af øvelsen foregår i grundprincippet som en almindelig apporteringsøvelse med visse afvigelser.

 

Trin 1

Stil dig med bøtten i hånden og hunden foran dig. Start med at gøre hunden interesseret i bøtten. Klik (eller sig ”dygtig”) og beløn, når hunden rører ved bøtten (eller blot når den fokuserer på bøtten, hvis den er meget uinteresseret).

 

Trin 2

Næste skridt er at lære hunden at gribe fat i bøtten. Klik/”dygtig” og beløn, når den gør dette.

 

Trin 3

Klik/”dygtig” og beløn, når hunden holder bøtten i munden. På dette punkt begynder man ret hurtigt at lægge belønningen i bøtten, da hunden ellers lærer at smide bøtten for at få godbidden. Hvis hunden når at slippe bøtten, inden godbidden lægges i, får den ikke godbidden. Godbidden gives kun, hvis man kan nå at lægge den i bøtten. Undlad nu at klikke og sig i stedet ”værs’god!”, når du lægger godbidden i bøtten (så man undgår at afvige princippet ”klik udløser godbid”, hvis hunden når at smide bøtten). I starten vil hunden slippe bøtten, så snart godbidden er lagt i.

 

Trin 4

Nu skal hunden lære at holde bøtten med godbidden i længere tid, inden man siger ”værs’god!” Dette kan gøres ved, at man holder hånden med godbidden i bøtten (og holder fast i godbidden) et stykke tid – i starten kun kort tid, hvorefter man udvider tiden gradvist – og derefter siger ”værs’god!”. I starten vil hunden slippe bøtten, når man stikker hånden ned i den – og hunden får da ikke godbidden. Kun når hunden venter med at sætte bøtten på gulvet, til der gives signal, får den godbidden (man slipper altså først godbidden i samme øjeblik, som man siger ”værs’god!”).

 

Trin 5a+b

Når hunden har lært at vente, til der bliver sagt ”værs’god!”, skal hånden op af bøtten. Det skal helst ikke vare for længe, inden man begynder at træne på dette punkt, da hunden ellers vil vænne sig til, at hånden skal være i bøtten. Tiden mellem man slipper godbidden og siger ”værs’god!” udvides gradvist med ganske små tidsintervaller, samtidigt med at man trækker hånden gradvist længere og længere ud af bøtten, inden man giver signalet ”værs’god!”. Til sidst skal hunden kunne holde bøtten med godbid i munden, uden hånden er i bøtten, og vente med at sætte bøtten, til der bliver givet signal.

 

Trin 6

Hunden skal nu lære at samle bøtten op fra gulvet. Sæt bøtten på gulvet mellem hunden og dig selv og vent, til hunden samler bøtten op. Da hunden på dette punkt har lært at forbinde bøtten med godbid, er der stor sandsynlighed for, at den vil gøre det spontant. Hvis ikke, må du lære hunden det gradvist ved at sænke hånden med bøtten længere og længere ned mod gulvet, indtil hunden til sidst kan samle bøtten op fra gulvet. Klik og beløn i bøtten, når hunden samler bøtten op og holder den i munden. Når denne adfærd virker stabil, begynder du at sætte signal på: ”Skal jeg gi’ en skærv?” / et bidrag eller andet, når hunden skal samle op. Der skal nu kun klikkes og belønnes, når hunden samler op på signal.

 

Trin 7a

Når hunden har lært at samle bøtten op foran dig, placerer du bøtten længere og længere væk fra dig selv og hunden, så hunden skal hente bøtten på dit signal, sætte sig foran dig og vente på, at du lægger ”bidraget” i bøtten og siger ”værs’god!”

 

Trin 7b

Hunden skal også lære at gribe rigtigt om bøtten – det vil sige tage fat i den ene side (hvor bøtten er åben). Nogle gange vil hunden måske vende bøtten på hovedet eller vende åbningen nedad, så man ikke kan komme til at lægge godbid i. Når hunden griber forkert om bøtten, belønnes ikke.

 

Trin 8a

Når hunden står med bøtten i munden på normal vis, vil den ene side af bøtten vende op omkring snuden. Man kan godt lægge godbidden på den modsatte (nederste) side af bøtten, som vil være parallelt med gulvet (se billedet i trin 4).

 

Trin 8b

Man kan også vælge at lære hunden at sænke hovedet lidt, så bunden af bøtten kommer parallelt med gulvet, og man dermed kan lægge godbidden i bunden af bøtten.

 

<< Tilbage til tricks oversigten <<
 
Vind 500 kr.

Send et trick med billeder og beskrivelse til Hund & Træning. De bedste tricks bringes i magasinet Hund & Træning, og belønnes samtidig med et gavekort på 500 kr. til Hund & Trænings webshop.

 

Kontakt os også gerne selv om du ikke har billeder til tricket, da vi har fotografer flere steder i landet.