For mange af os hundeentusiaster er hunden et yndet fotoobjekt. Ikke alle billeder bliver imidlertid lige vellykkede og man kan nogle gange kigge misundeligt på de fantastiske billeder en professionel eller dygtig hobby-fotograf kan tage. Vi har talt med den professionelle natur og dyrefotograf Lars Gejl og fået nogle tips til, hvordan man kan tage et godt hundebillede.

Fotomæssigt er der to kategorier af hundebilleder:

Billedtype

Portræt billeder eller billeder hvor hunden ikke er i bevægelse, som f.eks. verdagssituationer, hvor hunden ser sjov eller sød ud, et klassisk portrætbillede af hundens hoved eller en hund der står i landskabet. (Som billedet herunder til venstre.)

Aktivitetsbilleder hvor hunden er i fart. F.eks. reportagebilleder der skal viser hunden til et stævne, hunde der leger med hinanden eller en bestemt begivenhed med hunden. (Som billedet herunder til højre.)

Følgende generelle råd gælder for begge billedkategorier:

Baggrund
Farven på motivet sammenholdt med baggrunden er utrolig vigtig. Der skal være en forskel, men samtidig skal baggrund og motiv komplementere hinanden. En lys hund på en hvid baggrund eller en mørk hund mod en mørk baggrund giver ingen kontrast eller dynamik i billedet. Det er også vigtigt, at baggrunden har en ren farve, og at der ikke er forstyrrende elementer som f.eks. lygtepæle, der vokser op fra hundens hoved, eller havemøbler i stærke farver, der fjerner betragterens fokus fra hovedmotivet. Hunden skal ikke placeres for tæt på baggrunden, der skal helst være 5 – 10 meters afstand, så ser det ikke ud som om hunden vokser sammen med baggrunden.

Husk inden du trykker på knappen at tjekke billedkanten hele vejen rundt i søgeren, for at opdage forstyrrende elementer og sikre dig at der er luft om hovedmotivet, så hundens hovede f.eks. ikke beskæres af billedkanten.

Når du tager et billede, skal du som hovedregel være i øjenhøjde med din hund. Det giver den bedste kontakt til hunden. Samtidig bevares hundens proportioner, og man undgår at hunden får et stort hoved og en lille krop. Undgå at bruge vidvinkel til hundeportrætter. Til portrætter er en brændvidde på 50-200 mm at foretrække.

Det gyldne snit Hvis der ikke er tale om et portrætbillede er det en fordel at komponere billedet med det gyldne snit i tankerne. Det gyldne snit er en gammelt klassisk kompositionsmodel brugt indenfor bl.a. billedkunst og arkitektur. Den anvendes for at opnå ro og harmoni i kompositionen. Det gyldne snit er især anvendeligt, hvis motivet er asymmetrisk.   Hvis du opdeler billedfladen i tredjedele dannes der fire skæringspunkter, som motivet med fordel kan placeres i. Placer som hovedregel horisonten i den øverste eller nederste tredjedel af billedet og motivet ved de lodrette linier i billedets højre eller venstre tredjedel. Hvis der er en tydelig horisont i billedet er det meget vigtigt at den er vandret.

Valg af blænde ved portrætter
Hvis du har et spejlreflekskamera, kan du indstille din blændeåbning, og dermed bestemme hvor meget lys der kommer gennem objektivet ved en bestemt lukketid. Prioriter en stor blændeåbning dvs. 2.8, 3,5 eller 5,6 alt efter din kameraoptik og blænd en gang ned, dvs. til det næste blændetal for at få en anelse dybdeskarphed i billedet. Hvis du blænder mere ned, øges dybdeskarpheden, dvs. skarpheden i dybden af billedet, hvilket gør baggrunden mere tydelig og fjerner fokus fra hovedmotivet. Brug kun blænder fra 5,6 og opefter, hvis du ønsker dybdeskarphed f.eks. til billeder af hunden i landskabet.

Aktion billeder
Hvis du vil tage et billede af hunden i bevægelse, skal du prioritere en stor blændeåbning som uanset lysforholdene vil sikre dig den hurtigste lukketid. En hurtig lukketid betyder, at du har mulighed for at fryse bevægelsen i eksponeringsøjeblikket. Ved at panorere, dvs. følge hunden med kameraet mens den bevæger sig, og holde fokus på hunden øger du chancen for et skarpt og detaljerigt billede. Fordelen ved at panorere er desuden at baggrunden bliver sløret, hvilket giver yderligere fokus på motivet. Du kan eventuelt også brugen en blitz, der især under dårlige lysforhold kan være med til at fryse bevægelsen og opfriske farverne. Ved aktionbilleder er lukketider på 1/500 eller mere at foretrække samt et kamera med auto og følgefokus.

Belysning
Evnen til at kunne se og arbejde på at bruge lyset er nok en af de ting, der adskiller den professionelle fotograf fra hobbyfotografen. Der er stor forskel på, hvordan farverne på et billede bliver, alt efter hvilken tid på dagen man tager billedet. Før solen står op og efter den går ned er farverne blålige og meget kølige. Om morgenen og om eftermiddagen er lyset mere gyldent og varmt, og det er ifølge Lars Gejl gode tidspunkter at tage varme og stemningsfulde billeder på. Fra kl. ca. 10 – 14 er lyset meget hårdt og koldt, hvilket giver store kontraster i billedet. Mørke områder bliver helt sorte og lyse områder brænder ud. I begge tilfælde forsvinder motivets detaljer. Men du kan sagtens tage billeder på alle tidspunkter af døgnet, bare husk at anvende stativ, hvis der ikke er lys nok. Det anbefales at bruge et stativ når lukketiden er under 1/60 sek., for at undgå at billedet bliver rystet og dermed uskarpt.

Det gode billede
Forudsætningen for at tage et godt billede er, at du er bevidst om hvad du vil og forbereder dig på optagelsen ved at gennemtænke forløbet, inden du trykker på knappen. Det vigtigste er at vide, hvad formålet med billedet er. Oftest giver det det bedst resultat, hvis du arbejder ud fra en fast billedeidé, f.eks. et portræt, hund og barn, hunden på agilitybanen. Samtidig skal du gøre dig bevidst om, hvad billedet skal udstråle f.eks. glæde, aktion eller stemning. Et godt billede må gerne indeholde en historie og humor.

Kort sagt vær bevidst og planlæg din optagelse, så får du de bedste resultater.