Kommer din hund
når du kalder?

Et sikkert indkald er selve grundlaget for et godt samliv mellem hund og hundeejer, uanset hvilken funktion hunden skal have.
En hund der kommer første gang man kalder, kan nemlig have en udstrakt grad af frihed. Indkald handler i høj grad om det forhold du har til din hund, hvis du og din hund har gensidig respekt for og tillid til hinanden, er der stor chance for succes på dette område.

Der er desværre alt for mange hundeførere, der ikke har fuld kontrol over deres hunde med det resultat, at hundene enten lever deres liv for enden af en line uden mulighed for at udforske verden, eller at de bare slippes løs på gåturen, hvor de indimellem er til gene for forbipasserende. Jeg har selv to tæver, som selvfølgelig også skal luftes, når de er i løbetid. Jeg forsøger i disse perioder altid at gå tur på nogle tidspunkter, hvor chancen for at møde andre (læs ukontrollerede løse hanhunde) er mindst.

En gang var jeg uheldig og mødte alligevel en løs hanhund, som mere og mere interesseret fulgte mig og min højløbske tæve. Til sidst blev jeg nødt til at tage hende på armen og bære hende for at hindre en ”voldtægt”, da der ikke var nogen ejer at se i miles omkreds. Ja, jeg var et ømt syn med en Border Collie i favnen og en kåd hanhund hoppende ved siden af. Efter et kvarters gang på denne måde, var jeg mere end almindelig glad for at se ejeren, der ikke så det mindste bekymret ud over, at hunden havde været væk fra ham.

I sådan en situation får man meget lyst at forklare om fordelene ved at bruge lidt tid på at lære sin hund, at komme når der bliver kaldt. For det er jo muligt at lære sin hund et solidt indkald, som virker i praktisk taget alle situationer. Og nej, det gælder ikke kun Border Collier, jeg har også haft Irsk Setter og Beagle som gik løs og kom når der blev kaldt. Selvfølgelig er der nogle hunderacer, hvor der skal gøres en større indsats for at få et godt resultat. De sværeste hunde er generelt dem med den højeste jagtlyst og den laveste samarbejdsevne.

Jeg hører mange forskellige forslag til, hvad man skal gøre for at få hunden til at komme. Forslagene deler sig i to kategorier: Den ene slags forslag handler om at benytte sig af hundens flokadfærd/ naturlige adfærdsmønstre og forståelse af kropssignaler, til at få den til at komme, mens den anden slags forslag handler om at arbejde på, at lære hunden at komme.

Det at løbe hurtigt direkte mod et andet individ på et signal, som vi ønsker vores hunde skal gøre, når vi kalder, er ikke noget der ligger i hundens naturlige adfærdsrepertoire, snarere tværtimod. Derfor skal hunden efter min mening lære hvad indkaldssignalet betyder og den skal gennem systematisk træning lære at komme, selv om den leger med andre hunde, eller der løber en hare forbi den.

Samtidig med at vi arbejder med at lære hunden indkaldssignalet, synes jeg det er vigtigt at være opmærksom på, hvilke signaler vi gennem vores kropssprog sender til hunden. Hunden aflæser lynhurtigt hvor vi har tænkt os at gå hen, bl.a. ved at se på, hvilken retning vores krop og skosnuder vender. Det er selvfølgelig grunden til at nogen hundeejere, hvor hunden ikke reagerer på indkaldssignalet, prøver at gå den anden vej i håbet om at hunden følger med. Hvis man skal gøre dette med succes, så skal man ikke bakke væk fra hunden med front imod den, alt imens man kalder fortvivlet igen og igen. Man bliver nødt til at vende sig helt om og virkelig gå målbevidst den anden vej. Hvis man går lidt den anden vej, står og kalder lidt, for derefter at gå tilbage til hunden, så lærer hunden bare: jeg behøver ikke følge efter, min ejer kommer jo alligevel tilbage igen.

Det at have et godt indkald hænger i høj grad sammen med hundens øvrige liv og den betydning du har for din hund. Hvis hunden er understimuleret og får for lidt motion (jeg kalder det ”spændt fjeder syndromet”) er det nødvendigt at rette op på det, inden man kan forvente at få et godt indkald. Forudsætningerne er følgende:

Fysisk:
Sørg for at din hund får tilstrækkelig motion - den skal helst gå en lang tur hver dag.

Socialt:
Giv din hund mulighed for socialt samvær med andre hunde jævnligt, så den ikke bliver fuldstændig ustyrlig, bare den ser en anden hund.

Mentalt:
Vær en interessant person i din hund liv - tag initiativer og lav nogen spændende ting med den hver dag - du skal ikke kun være et vedhæng til linen.

Indkald trin for trin
Først skal du find ud af hvilket indkaldssignal, hunden skal reagere på. Vælg et ord eller et lydsignal som du bruger hver gang du kalder på hunden. Det giver en mere klar information til hunden når vi siger det samme hver gang. Hunden kan jo ikke vide, at ”kom”, ”her”, ”Fido”, ”kom nu” og ”så går vi hjem” har samme betydning.

Systematisk indkaldstræning trin for trin:

• Klik og beløn hunden, eller hvis du ikke klikker, beløn hunden hver gang den af sig selv kommer hen til dig. Giv gerne flere godbidder og ros hunden overstrømmende.
  
  
• Introducer indkaldssignalet for din hund. Sig f.eks. ”Fido” eller ”Kom”, når hunden er helt tæt på dig og giv hunden en godbid lige efter.
  
  
• Lær hunden at gå mod dig ved at gå nogle skridt baglæns med hunden i linen. Sig indkaldssignalet. Klik eller ros, når hunden er på vej hen mod dig. Når hunden kommer hen til dig, giver du den en eller flere godbidder og roser hunden.
  
  
• Gentag trin 3, men sæt denne gang roligt en finger i halsbåndet under hundens hage og giv hunden sin belønning.
  
  
• Tag linen af hunden og gentag trin 3 og 4 med lidt mere afstand.
  
  
• Øg gradvist den afstand hunden skal løbe hen til dig.
  
  
• Træn trin 1 - 6 med større og større forstyrrelser, som f.eks. andre hunde, mennesker, andre dyr osv. Kald i begyndelsen hunden til dig når der er stor afstand mellem din hund og forstyrrelserne. Efterhånden som det går godt, kan du mindske afstanden til forstyrrelserne.

Ved at bruge dette forløb vænner hunden sig til, at det er rart at blive taget i halsbåndet og man undgår undvigemanøvrer, og at hunden bare tager sin belønning og løber videre. Udnyt endvidere alle muligheder, hvor der skal ske noget godt til, at sige hundens indkaldssignal og belønne den for at komme, f.eks. når den skal have mad eller ud at gå tur.

Det ideelle er at træne trin 1 - 6 uden forstyrrelser, f.eks. indendørs først og derefter i haven. Når dette går godt, kan man fortsætte træningen på et indhegnet areal uden forstyrrelser, derefter på steder, hvor hunden er udsat for stigende grader af forstyrrelser. I virkelighedens verden kan denne proces være svær at praktisere, specielt fordi hunden gerne skal luftes dagligt også i træningsperioden.

Hvis det er en hvalp, der er i gang med at lære indkald, så er det lettest at slippe den løs på gåturen lige fra begyndelsen. Små hvalpe løber som regel ikke ret langt væk fra ejeren, da de fra naturens side er indrettet til at følge flokken. Hvis det er en lidt ældre hund, så forsøg at arrangere situationen sådan, at hunden alligevel kan komme løs, f.eks. ved at undgå de steder og tidspunkter, hvor det vrimler med løse hunde.

Plan B
Hvis du kalder på hunden i en situation, som overstiger det niveau I er kommet til i træningen, er der en risiko for, at hunden finder ud af, at den ikke behøver at komme, når du kalder. Hvis det sker gentagende gange, kan hunden blive helt sikker på, at den bare kan gøre som den vil, uden at du kan ændre på det. Hvis indkaldstræningen skal lykkes, gælder det derfor om, at vi har succes med det vi gør hver gang. Hunden skal opleve, at det bedste af det bedste er at være sammen med og komme hen til ejeren.

Hvis man gennemfører indkaldstræningen systematisk trin for trin, så bliver man også i stand til at kalde en jagthund, der ser vildt, eller en fårehund, der er i gang med at hyrde får hen til sig. Når den trinvise indlæring er gennemført, så får man et indkald hvor hunden vender om, når du kalder, næsten pr. automatik, hunden når ikke at overveje for eller imod - den kommer bare. Når du kalder på hunden, er det også vigtigt, at du lyder som om du er sikker på, at hunden reagerer. Et indkald er ikke en forespørgsel om hunden eventuelt har lyst til at komme i nær fremtid. ”Kom her???” underforstået hvis du vil, må erstattes med ”Kom!” selvfølgelig i en glad og venlig tone.

Når du slipper din hund løs, mens den er i gang med indkaldstræningen, er det vigtigt at du afstemmer dine forventninger til hunden, med det indlæringsniveau den har nået og hundens alder. Hvis du kun lige er gået i gang med træningen, duer det ikke at kalde på hunden på lang af-stand, mens den leger med andre hunde. Hvalpe kan f.eks. ikke koncentrere sig lige så godt som store hunde, derfor hører hvalpen dig sandsynligvis heller ikke i sådan en situation. I begge tilfælde kan du gå tæt på hunden, kalde på den, belønne den når den kommer, for derefter at give den fri igen.

Selv når man har fulgt den systematiske indkaldstræning, kan man komme i situationer, hvor hundens naturlige drifter bliver aktiveret i en grad, så det er vanskeligt at gennemføre et indkald. Jeg oplevede for mange år siden, at min Beagle fandt et hul i hegnet ind til en fåreflok. Min mand og jeg løb forgæves rundt på marken for at fange hunden, mens vi i tankerne så bonden for os med haglgeværet i hånden. På et tidspunkt kom min mand forholdsvis tæt på hunden, han smed linen ned i jorden ved siden af sig, hvilket fik hund til at kigge hen på ham. En hurtig pladskommando fik vores Beagle til at reagere og komme. Der er ingen tvivl om, at han hellere havde fortsat fårejagten, men pladskommandoen var så indarbejdet, at han at han heldigvis reagerede på den. Phy - ha.

Planlæg derfor hjemmefra hvad du kan gøre, hvis du kommer i en situation, hvor du ikke kan bruge dit indkald. Her er nogle muligheder, du kan have i baghånden til sjældent brug:

• Gå hen til hunden, tag stille og roligt fat i halsbåndet og giv den snor på.
  
  
• Væn dig om og gå den anden vej (kun hvis du ikke generer andre ved det).
  
  
• Find noget spændende i græsset, sæt dig på hug og rod meget interesseret i jorden, giv hunden en godbid fra jorden, når den kommer.
  
  
• Hvis en hund ikke vil komme til føreren f.eks. på træningspladsen, så lad alle hunde og førere gå samlet hen til udgangen og enten stå tæt sammen med ryggen til den løse hund eller faktisk forlade pladsen.
  
  
• Brug dit kropssprog og stemme til at fange hundens interesse med, dvs. livlige hurtige bevægelser væk fra hunden, klap i hænderne osv., livlig hurtig snak i et glad toneleje.
  
  
• Hvis der er en anden hund til stede, eller du har to hunde, kan du rose og belønne den anden hund.
  
  
• Lær din hund at dække på afstand og brug signalet i nødsituationer

Lad være med:

• at forsøge at fange hunden ved at række armene ud efter den, eller ved at kaste dig over hunden, når den alligevel er i nærheden - den lærer hurtigt hvor lang din arm er og holder sig for fremtiden lidt væk fra dig.
  
  
• kun at give hunden snoren på, når turen alligevel er slut - hunden lærer at holde sig væk fra dig.
  
  
• at kalde på den, hver gang der sker noget spændende - du bliver en lyseslukker.
  
  
• at kalde når du ved den ikke kommer - den lærer at ignorere dit indkaldssignal.
  
  
• kun at slippe hunden løs hver weekend - den vil have for meget energi den skal af med.
  
  
• at sige nej, når hunden endelig kommer - det er den sikre vej til at få hunden til at undgå dig.